Hvorfor din mave kan finde på at rumle under en behandling, meditation eller yogaklasse.
Hvis din mave rumler under en behandling, meditation eller yin yoga, så er det HELT normalt og meget velkomment ༄
Det betyder blot, at din fordøjelse går i gang, at du føler dig tryg, giver slip og at din krop er i dyb ro. Ligesom når vi sover🌛
Det parasympatiske nervesystem fremmer de reaktioner, som foregår i hvile og genopbygger kroppen. Det vil sige, at det sænker hjerteaktivitet, puls og blodtryk, fremmer mavetarmkanalens fordøjelse og kirtlers aktivitet og får pupillerne til at trække sig sammen. Det parasympatiske nervesystem har desuden også en styrende rolle ved forplantning 🌱
Det parasympatiske nervesystem er en del af det autonome nervesystem, der regulerer kroppens indre funktioner både under hvile og aktivitet. Det regulerer funktioner som f.eks. hjertets aktivitet, muskulaturen i tarmen og kroppens kirtler, og fungerer automatisk, uden at man selv bevidst kan kontrollere det.
Det autonome nervesystem består af to modsat rettede nervesystemer: det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.
Det sympatiske nervesystem styrer binyremarven og regulerer reaktioner på vrede og frygt og gør kroppen kampklar 💥 Det vil sige, at det øger hjerteaktiviteten, får pulsen og blodtrykket til at stige, pumper blodet til musklerne, får blodsukkeret til at stige og udvider luftvejene og pupillerne. Når vi er ramt af længerevarende stress og føler os konstant overstimuleret er det sympatiske nervesystem aktiveret — og det forbliver aktiveret — også selvom der ikke er fare på færde...
Ved at stimulere det parasympatiske system, kan vi træne kroppen til at 𝙍𝙀𝙂𝙀𝙉𝙀𝙍𝙀𝙍𝙀 sig selv og komme tilbage til sin 𝙉𝘼𝙏𝙐𝙍𝙇𝙄𝙂𝙀 tilstand ☯︎