Det er dig og din indre oplevelse, der er i fokus.
Jeg fortæller ikke meget om produkterne i mine behandlinger, fordi det ikke er dem, men dig og din indre oplevelse, der er i fokus. Jeg fortæller meget gerne, hvis du er nysgerrig, men det ikke meningen, at du skal få en følelse af, at du mangler noget eller skal købe noget mere.
Til dagligt bliver vi mødt af en skønhedsindustri og mange forskellige mærker, som er gode til at sælge og mange vil sikkert opleve en form for FOMO for ikke at have alle de “rigtige” produkter til ens hud. Jeg vil derfor gerne minde dig om, at jo færre produkter du bruger, jo bedre. Din hud har brug for mindst mulige fabrikerede produkter for at finde sin naturlige balance. Den hudpleje, som vi smører udenpå, er blot kirsebærret på flødeskumskagen. Sund og balanceret hud kommer indefra.
Min pointe med opslaget var egentlig blot, at informere dig om, at jeg i min Japansk Lifting behandling har skiftet lermasken ud med en fugtgivende, rensende maske, baseret på planteolier, som nærer, genopretter og renser huden skånsomt. Masken har den aromaterapeutiske kombination af appelsin, rose, jasmin, elemi og sandeltræ og har dermed både beroligende, plejende og balancerende egenskaber🌛